soveposition
soveposition

Den rigtige sovepostion kan give dig bedre søvn

Når vi dyrker yoga eller løfter vægte i fitness, har vi normalt utrolig godt styr på vores posering og kropsholdning. Dette er naturligvis for at undgå skader og for at maksimere resultaterne af vores træning. Men hvad mange ikke ved er, at de samme principper der gælder for træning, også kan anvendes på søvn. Antallet af timer du sover pr. nat samt den faktiske søvnkvalitet, har en utrolig stor indflydelse på din krop og dens funktioner. I dette blogindlæg tænkte vi derfor at komme ind på, hvordan du kan få en bedre søvn ved at ændre soveposition.

Sov på ryggen

Ifølge mange eksperter er det at sove på ryggen den bedste soveposition, for at få mest muligt ud af din søvn. Der er en række grunde til, at de hævder dette. Til at starte med er dette den mest blide soveposition for rygsøjlen. Desuden vil du højst sandsynligt ikke blive forstyrret af bøvser og opstød, hvis du sover på ryggen. 

Til alle, der er interesseret i skønhed: at sove på ryggen får huden til at trække vejret, hvilket fører til reduceret risiko for dermatologiske problemer og forekomsten af tidlige rynker. Ulemper ved denne soveposition er eksempelvis, at den gør dig mere tilbøjelig til at snorke og øger risikoen for søvnapnø. 

Læs også: 8 fordele ved en god nats søvn

Sov på maven

Dette er en soveposition med både fordele og ulemper. Hvis du skal insistere på denne soveposition, skal du sørge for at gøre det på den rigtige måde. En opadvendt soveposition med eksempelvis lige ben og arme udstrakt langs siderne er ikke at foretrække. Årsagen er, at denne position bringer din ryg i fare, da den fjerner den naturlige kurve i lænden. Derudover er hovedet fastgjort til den ene side og presset mod puden i mange timer i træk. Det siger sig selv, at denne soveposition ikke fører til maksimal hvile.

Desuden ser vi, at årsagen til, at du har en tendens til at sove på maven, i de fleste tilfælde afhænger af den type seng du har. Dette skyldes at sengen ganske enkelt ikke giver den støtte vi rent faktisk har brug for, når vi sover. Et tip til dem der sover på maven er, at tjekke vores senge ud, som er produceret til at give den perfekte støtte, som vi alle fortjener.   

Dog tyder nogle undersøgelser på, at det at sove på din mave kan have nogle positive virkninger, når det kommer til at modvirke snorken og visse symptomer på søvnapnø. 

Sov på siden

De fleste foretrækker at sove på siden, og der er mange grunde til, at det er sådan. For eksempel fandt den mest intense fase af søvn og udvikling af liv sted, mens vi var i livmoderen krøllet sammen i fosterstilling i over 9 måneder. Med andre ord er det ikke underligt, at denne soveposition føles så naturlig for mange. Sammenlignet med at sove på ryggen, er det mere sandsynligt at denne soveposition reducerer snorken og giver frie luftveje. Det er ikke for ingenting at bevidstløse mennesker skal lægges på ryggen. 

Undersøgelser har også vist, at hvis du sover på siden (og især hvis du ligger på venstre side) kan dette reducere fordøjelsesproblemer såsom bøvser og halsbrand.

Nysgerrig efter flere måder at forbedre din søvn? Læs vores 5 tips til hvordan du falder i søvn

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Custom Sidebar

You can set categories/tags/taxonomies to use the global sidebar, a specific existing sidebar or create a brand new one.